Betegnelse for den kirkefornyelse som påbegyndtes af Luther i 1500-tallets Tyskland, og som førte til Den Romersk-katolske Kirkes sprængning og dannelse af protestantiske kirker. Reformationen førte til omdannelse af den danske kirke i 1536.
Organisatorisk betød reformationen først og fremmest, at de forskellige landes kirker blev frigjort fra pavemagten. I de lutherske egne blev kirkerne mange steder tæt forbundet med fyrstemagten.
Hvad angår det religiøse liv, består den væsentligste forandring ved reformationen i nedlæggelsen af klostrene og understregningen af, at det menneskelige fællesliv udfolder sig i familien.
Endelig ligger der i det læremæssige perspektiv en tydelig tendens i reformationen til at centrere kristendommen mere om ordets forkyndelse, mens fænomener som sakramenter og ritualer i nogen grad kommer til at stå i anden række.