Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

religionsfrihed

Betegnelse for det enkelte menneskes ret til at bekende sig til og praktisere en religion eller trosretning efter eget valg, herunder retten til at konvertere fra én religion til en anden, samt retten til ikke at bekende sig til nogen religion. Religions- og trosfrihed indgår i FNs menneskerettighedserklæring fra 1948 (artikel 18). Et af de vigtigste formål med udviklingen af religionsfriheden i FNs menneskerettighedserklæring var ønsket om at beskytte religiøse minoriteter imod diskrimination og forfølgelse fra majoritetsreligion eller statsmagt.

I Danmark er der religionsfrihed, således at enhver selv kan vælge religiøst tilhørsforhold. Religionsfriheden er betingelsesløs hvad angår tro, forestillinger, overbevisninger og holdninger. Med hensyn til pligter og handling er friheden dog begrænset af bl.a. straffeloven.

Grundlovens §67 sikrer borgerne ret til at danne trossamfund, og disse trossamfund har bl.a. ret til at ansætte religiøst personale og drive skoler og begravelsespladser. Præster i ikke-anerkendte trossamfund kan efter ansøgning til Kirkeministeriet få tilladelse til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. De eneste personer i Danmark, der ikke har religionsfrihed, er medlemmer af kongehuset (regenten), idet Grundloven fastsætter, at regenten skal tilhøre folkekirken.

Der er derimod ikke religionslighed i Danmark, idet folkekirken, som det eneste trossamfund, understøttes økonomisk af staten over finansloven (p.t. med ca. 500 millioner kroner om året). Desuden er det kun præster i folkekirken samt i en række såkaldt anerkendte trossamfund, der har ret til at foretage dåb med tilhørende navngivning, føre kirkebøger og udstede attester med samme gyldighed som folkekirkens attester fra kirkebøgerne.

Anerkendelsen af trossamfund er sket ved kongelig resolution frem til 1970. Flg. trossamfund er anerkendte: Det danske Baptistsamfund, Metodistkirken, Det mosaiske Troessamfund, Den Norske Sjømannskirke/Kong Haakons Kirke, Den russiske ortodokse Aleksander Nevsky Kirke i København, Den reformerte kirke/Menigheden i Fredericia, Den reformerte kirke/Fransk reformert Kirke, Den reformerte kirke/Tysk reformert Kirke, Den Romersk-katolske Kirke, Sankt Albans engelske kirke og Svenska Gustafsfösamlingen Gustafskyrkan.

Der har i de senere år været en del debat om muligheden for at give flere trossamfund status som anerkendte trossamfund. I de senere årtier har en række trossamfund etableret sig i Danmark; navnlig muslimer, der udgør den største ikke-kristne religiøse gruppe i Danmark i dag, har fremsat ønske om at opnå samme status og rettigheder som de anerkendte trossamfund. I den forbindelse er der nedsat en undersøgelsesgruppe, der bl.a. omfatter religionsforskere, som skal se på muligheden for at give anerkendelse til flere trossamfund.