Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

religionspsykologi

Den videnskabelige disciplin som beskæftiger sig med at beskrive, forklare og fortolke religiøse fænomener ved hjælp af psykologiske metoder og teorier. Disse anvendes på det religiøse materiale, som kan være fx religiøse tekster, ritualer, symboler, billeder, beretninger og udsagn fra religiøse personer indsamlet ved fx interviews og spørgeskemaer.

Religionspsykologiens første studier udførtes af den tyske psykolog Wilhelm Wundt i slutningen af 1800-tallet, men hans teorier om religionens kollektive udtryk fik ingen betydning for eftertiden. Hans elev G. Stanley Hall (1844-1924) tog disciplinen med til USA, og hans studier af omvendelser (konversioner) i protestantisk kristendom fik betydning for en række nye forskere, der bidrog til feltet, fx James H. Leuba (1868-1946), som inddrog personinterviews i sin forskning, og E.D. Starbuck (1866-1947), som anvendte både spørgeskemaer og interviews i sine undersøgelser af konversion. Starbucks bog "The Psychology of Religion" (1899) blev det første større værk og blev desuden toneangivende for religionspyskologien i det næste halve århundrede, ikke mindst ved den måde hvorpå amerikansk protestantiske værdier blev centrale inden for religionspsykologien. Den mest indflydelsesrige forsker omkring 1900 blev amerikaneren William James, hvis værk "The Varieties of Religious Experience" (1902) regnes for klassikeren inden for religionspsykologi. James udelukkede alle kulturelle dimensioner i sine religionsstudier og fokuserede på religion som følelser, handlinger og erfaringer hos enkeltindividet. Mens hans psykologiske religionsteori ikke kom til at spille en større rolle for eftertiden, blev hans studier i mystiske religiøse erfaringer og konversionsberetninger væsentlige.

Sigmund Freuds psykoanalytiske religionsstudier fra begyndelsen af 1900-tallet var ikke interesserede i den religiøse erfaring, men i at forklare religionens oprindelse og betydning som kulturel faktor. Han så religion som en projektion af hjælpeløshed og i barnets illusion om den gude-agtige faderfigur. Freud udfoldede sin religionskritik på denne baggrund: Religion er skadeligt for menneskets psykologiske udvikling, idet det fastholdes på et barnligt psykologisk stadium.

Den forsker, hvis psykologiske religionsstudier har haft størst indflydelse - ikke mindst inden for forskellige religioner og religiøse strømninger, fx New Age - er Carl Gustav Jung. Ifølge Jungs religionsteori er religion ikke en illusion, men et udtryk for, at mennesket er psykologisk forankret i "det kollektivt ubevidste", der er en fælles ubevidst erfaringsdimension, som alle mennesker deler. Religiøse udtryk som fx symboler er "arketypiske", og dermed fælles menneskelige. Jungs anvendte materiale fra en række forskellige religioner, herunder buddhisme og jødedom, og fandt desuden i sit analytiske arbejde med patienter eksempler på arketypiske symboler fra ægyptiske og asiatiske religioner.

Amerikaneren Gordon Allport har i en række bøger, fx "The Individual and his Religion" (1950,) kritiseret Freud for at være for snæver i sit valg af materiale, idet Freuds patienter ifølge Allport var for "unormale" som basis for en generel religionsteori. Han fokuserer på det voksne menneskes religion frem for på religionens oprindelse og anvender bl.a. spørgeskemaer på studerende ved Harvard University som materiale for undersøgelser. Fordelen er - ud over udvidelsen af materialeindsamlingen - hans fokus på de samfundsmæssige og kulturelle resurser ved religion. Religion er ikke et sygdomstegn.

Endelig bør fremhæves den tysk-amerikanske psykoanalytiker Erik Erikson (1902-94), som vægtede interaktionen mellem fx barndommens religiøsitet, myter og voksen religiøs adfærd og religiøse institutioner: Ingen af disse faktorer kan ses isoleret, idet religiøsitet er en kompleks størrelse. I denne tradition arbejder ligeledes Paul Pruyser, William Meissner, Ana-Maria Rizzuto og James Fowler, sidstnævnte med inddragelse af Jean Piagets (1896-1980) udviklingspsykologi.

Disse forskere har hver for sig bidraget til en øget forståelse af de komplicerede psykologiske mekanismer, som er på spil i udviklingen af individets og samfundets religiøsitet.