En symbolsk handling eller serie af handlinger der tænkes at bevirke noget. Om den enkelte ritualhandling bruges også ordet rite. Ritualer indtager en ejendommelig mellemstilling mellem tekniske handlinger (fx at slå et søm i væggen) og kommunikation (fx meddelelse, fortælling). Ritualer ligner kommunikation, fordi de betyder eller forestiller noget, og de ligner tekniske handlinger, fordi de tænkes at ændre verden eller den del af verden, som de arbejder på. Men deres virkning på verden er ikke af teknisk art; den tænkes at bero på det, der får dem til at ligne kommunikation, på deres betydning. Den virkning, man tænker sig af en barnedåb, beror ikke på, at barnets hoved bliver vådt, at huden afkøles eller lignende tekniske detaljer. Den beror på ritualets symbolske kvaliteter eller betydning.
En model for analysen af ritualer som proces har vi i A. van Genneps teori om overgangsriter fra 1909. Ethvert ritual udfører i en eller anden forstand en overgang, og den rituelle proces kan ofte analyseres som en udskillelsesfase, der gradvis oparbejder en liminal fase, en grænsetilstand. Den liminale fase efterfølges af inkorporation, der placerer ritualets objekt i dets nye sammenhæng.
Ritual og myte. En anden vigtig ritualanalytisk model vedrører forholdet mellem ritual og myte. Mange ritualer betjener sig af mytisk stof eller har ligefrem indlagt en mytisk fortælling. Særlig fremtrædende er mytens rituelle rolle i det såkaldte kultdrama, hvor mytens begivenheder og konstellationer fremføres i dramatiske optrin. Hvor en myte eller en mytestump indgår i et ritual, giver den ritualet karakter af en gentagelse af urtidens skabende begivenheder eller en reaktualisering af et mytisk mønster. Ligesom den liminale fase i van Genneps model nulstiller objektet og dermed sikrer det en ny begyndelse, sådan kan mytiske elementer i et ritual tjene til at gøre alting uskabt igen, så ritualet kan skabe verden eller forme sit objekt på ny. Mens van Genneps model beskriver faser i den rituelle proces, må en model for analyse af mytens rituelle rolle beskrive de planer, et ritual opererer på:
1. Det rituelle plan: Selve ritualhandlingen og den konkrete situation hvori den udføres.
2. Det mytiske plan: De mytiske forbilleder som ritualhandlingen eller situationen identificeres med.
3. Virkningens plan: Ritualhandlingens mål og tænkte resultat.
Ritualets virkning beror på handlingens identifikation med et mytisk forbillede, der tænkes at påtvinge verden eller begivenhederne sit mønster. I en gammel dansk trylleformel mod betændelse i et sår siger man:
"Jesus havde et sår i sin side,
det skal hverken bløde, buldne eller svie,
så skal dette sår ikke heller."
Her fortælles ultrakort en myte fra en art nytestamentlig urtid om Jesu sår, der ikke blødte og ikke blev betændt. Den foreliggende situation identificeres hermed, og dermed tænkes det aktuelle sår at være beskyttet.