1846-1894. Engelsk teolog, matematiker og professor i semitiske og arabiske sprog. Satte i slutningen af 1800-tallet begrebet "totemisme" på dagsordenen inden for den antropologiske forskning med teorien om, at offerdyret har overtaget totemdyrets placering og hellighed i menneskets bevidsthed. Hans offerteori indeholdt bl.a. den idé, at ritualer er vigtigere end myter, og en erkendelse af, at religionen har sociale funktioner.
I bogen "Kinship and Marriage in early Arabia" (1885) fremsatte Robertson Smith den idé, at de tidlige arabere havde kendt til totemisme (den idé at der eksisterer et særligt slægtskab mellem et menneske eller en gruppe af mennesker og en art af planter, dyr eller særlige materielle genstande). Totemismen udvikler sig blandt disse folk, ifølge Robertson Smith, således at den hellighed, som tidligere omfattede totemdyret, overføres til de offerdyr, som indgår i de religiøse ritualer.
Robertson Smith udvikler sin offerteori om dyreofrets betydning for fællesskabet i bogen "Lectures on the Religion of the Semites" (1889), hvor han bl.a. uddyber sine offerstudier med teorien om, at ritualer går forud for myter. Ifølge Robertson Smith er ritualet det primære anliggende i studiet og udøvelsen af religion: Hvis mennesker udøver ritualerne korrekt, kan de "tro, hvad de vil". Dette er et opgør med de forskere, bl.a. E. B. Tylor, som hævder myters og deres fortolknings suverænitet; dette er ifølge Robertson Smith en tilgang til religion, som har udgangspunkt i, at en kristen religionsforståelse overføres på andre religioner. Hans egen kristne baggrund trænger dog igennem i understregningen af semitternes dyreoffer som "fællesskabs-skabende" ritual i lighed med den kristne nadver.