1941-. Amerikansk filosof. Rorty kredser i en række essays og bøger om, hvordan mennesker bruger og genbruger "de store fortællinger" inden for fx religion og litteratur. Hans udgangspunkt er en radikal afvisning af den vestlige filosofiske tradition ud fra et kriterium om, at denne tradition med sin fokus på erkendelsesteori (epistemologi) og ontologi (læren om væren) ikke er "interessant". I stedet gør Rorty sig til talsmand for "at skifte emne"; ikke fordi han har konkrete bud på en alternativ filosofisk vej, men snarere fordi han er overbevist om, at filosofien må begynde at stille anderledes spørgsmål, end den hidtil har stillet.
Rortys tænkning ligger inden for den amerikanske pragmatismes tradition. Denne filosofiske retning grundlægges af amerikaneren Charles Sanders Peerce i slutningen af 1800-tallet. Som filosofisk position opstiller pragmatismen et brugskriterium snarere end et sandhedskriterium. Det betyder, at man i sin omgang med verden og fænomener, fx religion og litteratur, stiller sig selv spørgsmålet "Hvad kan jeg bruge det til?" fremfor at spørge "Er dette sandt?"
Som en konsekvens af en sådan pragmatisme har Rorty skabt opsigt ved at opgive sin stilling ved eliteuniversitetet Princeton og i stedet undervise ved universitet i Charlotteville, Virginia.