En af de betydelige religiøse retninger i den antikke jødedom med særlig tilknytning til præsteligt-aristokratiske kredse.

Teologisk lagde saddukæerne især vægt på loven (Toraen) og kun i mindre grad på de øvrige skrifter eller "fædrenes overleveringer" (talmud). En konsekvens heraf var, at saddukæerne afviste forestillingen om de dødes opstandelse. De optræder i Det Nye Testamente ofte side om side med farisæerne som Jesu fjender. Under den romerske besættelse indtog de en klar pro-romersk holdning.