Korte udsagn der priser personer og handlinger rigtige eller lykkelige i den betydning, at de anses for værdige til Guds rige eller himmelsk belønning.
I Det Gamle Testamente kendes saligprisninger fra blandt andet profetlitteraturen som modstykke til veråb over de ulykkelige eller fordømte. I Det Nye Testamente kendes ordet først og fremmest som benævnelse for de udsagn, som Jesus ifølge Matthæusevangeliet indledte bjergprædikenen med (Matthæus 5, 3-12)