Af græsk psalmós, "lovsang". Bruges både som betegnelse for den slags kultdigte, der er samlet i Salmernes Bog (undertiden benævnt Davids Salmer) i Det Gamle Testamente og senere i kristendommen for den type religiøs lyrik, som anvendes til menighedssang ved den kristne gudstjeneste.
Der eksisterer ikke noget overordnet kriterium for, hvordan man skelner mellem på den ene side individuel fromhedslyrik og religiøse/åndelige sange og på den anden side egentlige salmer. Men i almindelighed må det nok hævdes, at en salme udtrykker menighedsfællesskabets lovsang, bøn eller bekendelse. Den Danske Folkekirke er beriget med en stor arv af sådanne menighedssalmer skrevet af betydelige salmedigtere som Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann.