Sanskrit "optælling", "kategorisering". En af de seks klassiske filosofiske skoler inden for hinduismen fra omkring de første årh. e.v.t. Udgangspunktet var en ny kosmologi der skulle forklare, hvordan der var sket en transformationen eller evolutionen af verden fra subtil form til konkret form. Den klassiske samkhya er kendetegnet ved at være ateistisk.
Samkhya-filosofien understreger, at verdens udvikling skyldes den iboende natur, prakriti, og ikke nogen ydre instans. Det, der først udvikler sig fra prakriti, er intelligens (buddhi), derefter individuation hvor tingene og væsnerne får sit individuelle præg (ahamkara), derefter kommer verdens grundlæggende elementer, så de fem sanser (lugte, høre, se, føle smage) og de fem handlingsformer (tale, gå, holde, udskille, skabe) osv. for tilsidst at slutte med purusha (personen/selvet). Alt det værende består af tre grundbestanddele, de tre gunaer, sattva (godhed), rajas (lidenskab og handlekraft) og tamas (mørke, træghed), hvis sammensætning giver tingene eller individerne sine særskilte egenskaber. Samkhya-filosofien er desuden dualistisk i sin opdeling af materie og ånd (prakriti og purusha), en dualisme der også spiller ind i dens frelseslære, idet frigørelsen fra genfødslernes kredsløb netop opnås ved en erkendelse af den fuldstændige adskillelse mellem de to. Det betyder, at samkhyas verdenssyn er negativt.