Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

sangha

Munkefællesskabet inden for buddhisme. Sangha regnes for en af de Tre Juveler (triratna), som Gautama Buddha efterlod sig. Det er i munkefællesskabet med klostret som ramme, at man kan hellige sig den buddhistiske lære og følge den vej, som Buddha anviste, nemlig den Otteleddede Middelvej, der fører til genfødslernes ophør.

Ifølge forskrifterne er det muligt for enhver dreng over syv år at blive munk - den endelige ordination sker dog først i 20 års alderen - uafhængigt af, hvilken kaste eller social stand familien tilhører. Undtaget er dog forbrydere og folk med smitsomme sygdomme - begge dele kan ses som restriktioner for at varetage munkefællesskabets tarv. Man skal gennemgå optagelsesceremonien upasampada, der betegner, at man opgiver livet i det borgerlige samfund, og at man i stedet siger ja til at overholde munkeforskrifterne, som skal hjælpe én til at følge Den Otteleddede Vej - vejen mod oplysning, der fører til nirvana. Der findes i alt 227 forskrifter beskrevet i Vinaya pitaka, som er den første kurv i buddhisternes kanon, Tripitaka, men der findes ti overordnede forskrifter, som bliver læst højt for novicen, og det er dem, som han svarer ja til at følge.

Munkene bor i klostre, der ofte er skænket af rige velyndere, som derigennem får forbedret deres karma. Her er de optaget af studier, meditation og undervisning af yngre munke eller ved bestemte lejligheder af lægfolk. Deres eneste praktiske gøremål gælder klosterfællesskabet, og at de skal tigge deres føde. Klostrene råder som regel over rigelige midler til at brødføde munkene, men tiggergang er alligevel en vigtig bestanddel i munkenes dagligdag, da ofring af mad (dana) giver lægfolk mulighed for at forbedre deres karma. Dana siges at fjerne besiddelseslyst og selviskhed.

Enhver munk kan når som helst træde ud af munkeordenen. I dag ser man bl.a. i Japan, at mange drenge har et mindre ophold på et par år i et kloster, da man mener, at opholdet vil give drengene en moralsk ballast til at føre et bedre voksenliv.

Nonnefællesskabet blev aldrig fuldstændigt anerkendt af den historiske Buddha. Og han gav kun allernådigst efter for sin yndlingsdiscipel Anandas ønske om, at kvinder fik adgang til ordenen. Men så ville læren også kun bestå i 500 år, var Buddhas spådom. En spådom, der ikke er gået i opfyldelse, men som har medvirket til mange buddhisters modvilje mod nonner. En følgevirkning er, at de har endnu flere og mere restriktive forskrifter, de skal overholde.