Tilbedelsen af Satan. Ordet anvendes ofte som fællesbetegnelse for en række aktiviteter, som parodierer eller vandaliserer kristne værdier og ideer, og som hævdes udført med henblik på at dyrke Satan som "det onde" og/eller som personlig guddom. Den organiserede satanisme, fx eksemplificeret ved The Church of Satan, er ikke rettet mod Satan i en kristen opfattelse af Satan som "det onde", men udfolder en filosofisk og rituel aktivitet, hvor mennesket står i centrum - ikke mennesket i kristen forstand som en synder, men som et individ med behov og drifter, som bevægelsen anerkender som sunde og nødvendige.
Den førstnævnte form for "satanisme" har hovedsageligt rod i konservative kristnes fantasifulde beskrivelser af anti-kristne aktiviteter såsom sorte messer (som har været gennemført, dog uden blod og mord), rituelle voldtægter og mord, skænding af kristne symboler, blodige ofre. Disse ofte meget detaljerige beskrivelser fra kristen hånd og ivrigt videreformidlet af medierne inspirerer unge mennesker til vandalisme og omgang med antikristne symboler. De beskrevne aktiviteter har inspireret forfattere, musikere og filmfolk, bedst kendt er måske Ira Levins "Rosemary's Baby".