Sanskrit "virkelig", "sand", "god" eller "dydig". Begrebet bliver brugt i forbindelse med enkebrænding og er et prædikat, man giver enken, der viser sin hengivenhed over for sin afdøde mand ved at lade sig brænde op sammen med ham i hans kremationsild.

Enkebrænding blev officielt gjort forbudt i Indien af englænderne i 1829, men forekommer dog stadig. Især i delstaten Rajasthan hvor en enke nærmest tilbedes som en guddom, hvis hun udfører handlingen, og mister status, hvis hun ikke gør.

Ideen bag enkebrænding ligger bl.a i den antagelse, at mand og kvinde udgør en helhed. Dvs. de vil begge være amputeret ved et dødsfald. Desuden mener man, at de følger hinanden som par i genfødslernes kredsløb.