1856-1913. Schweizisk sprogforsker (lingvist) hvis teorier om sproglige tegnsystemer er grundlæggende for såvel semiotikken som strukturalismen.

Før Saussures tegnteorier blev tegn betragtet som ensidige størrelser: Hvert fænomen hed, som det hed, ud fra nogle fænomenet iboende egenskaber, og der var et organisk bånd mellem navn og ting. Denne holdning var Saussure grundlæggende uenig i, og han indførte i stedet den betragtning, at man har et udtryk, "signifiant" (det som betegner noget), og et indhold, "signifié" (det der betegnes). Betydningsdannelsen ("la signification") af et tegn opstår i forholdet mellem udtryk og indhold. Det betyder, ifølge Saussure, at forholdet mellem de to er arbitrært, dvs. vilkårligt. Der er ingen særlig bagvedliggende grund til, at lydbilledet "hest" skal stå for netop fænomenet "hest".

Et andet kendetegn er, at sproget eller kommunikationen, som er sprogets manifestation ("la parole"), i modsætning til selve sprogsystemet ("la langue") er lineært, dvs. det består af kæder af udtryk og betydninger. Betydninger knyttes til forskelle mellem de konkrete udtryk.

Saussures tegnteori har haft stor betydning, bl.a. i udviklingen af strukturalisme. Ligesom sproget kan brydes ned til sine mindste bestanddele og relationerne mellem dem, således kan den analytiske nedbrydning af fx myter hjælpe til en forståelse af mytens betydning, som rækker ud over det konkrete indhold af myten. Saussures teorier har ligeledes haft stor indflydelse på udviklingen af semiotik, hvor han sammen med den samtidige amerikanske filosof Charles Sanders Peirce regnes som grundlægger.

Saussures teorier er gengivet i værket "Cours de Lingvistique Générale" (udgivet post mortem efter en række forelæsninger fra 1906-11).