Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

schæchtning

Betegnelse for den særlige slagteform der påbydes inden for islam og jødedom. I begge religioners hellige skrifter gives der forbud imod at spise blod. Derfor slagtes dyrene ved, at slagteren med en skarp kniv skærer halspulsårerne over, hvorved hjertet pumper blodet ud af kroppen, og kødet dermed bliver frit for blod.

Den person, der foretager den jødiske schæchtning, skal være særligt uddannet og autoriseret af en rabbiner. Inden schæchtningen undersøges dyret for at sikre, at det er sundt og raskt. Umiddelbart efter at dyret er slagtet, hænges det med hovedet nedad, for at så meget af blodet som muligt kan løbe fra (se også kosher).

Også inden for islam er der påbud om, at dyret skal være helt raskt. Scæchtningen foregår ved, at dyret vendes med hovedet mod Mekka, og der siges en lovprisning over det, lige inden det schæchtes. Man lader blodet løbe fra, og kødet er derefter halal.

Schæchtning er et kontroversielt emne, fordi mange ikke-muslimer og ikke-jøder anser slagteformen for at være inhuman. Nogle dyrlæger fastholder, at det er en hurtig, smertefri og human aflivningsform, mens andre mener, at dyret lider i flere minutter, før det dør. I debatten kan det imidlertid være svært skelne mellem videnskabelige undersøgelser på området og mere følelsesladede reaktioner, som kan tilskrives debattørernes kulturelle baggrund eller personlige holdning til islam og/eller jødedom.