Af tungusisk "shaman": En religiøs specialist som under en seance træder i forbindelse med overnaturlige magter. Det sker i en ekstase, hvorunder shamanens sjæl tænkes at forlade legemet og kæmpe sig vej til den anden verden. Formålet med denne sjælerejse kan være at helbrede en syg ved at tilbageerobre vedkommendes sjæl fra magter i den anden verden, at opnå kundskab til gavn for fællesskabet eller at bringe et offer sikkert frem til guder eller andre væsener. På rejsen tænkes shamanen ofte ledsaget af særlige hjælpeånder.
Lignende religionsformer optræder i de forskelligste dele af verden, nogle steder som helt dominerende religionsform, andre steder med en mere perifer stilling. Særlig fremtrædende er shamanisme i arktiske kulturer, hos nordamerikanske indianere og i Nord- Central- og Østasien.
SIBIRIEN: Blandt sibiriske folk er shamantrommen udbredt, og med den som instrument eller "hest" trommer, synger og danser shamanen sig på farefulde rejser til fjerne himmelegne eller underjordiske steder. Seancens deltagere hører sangen og ser ham danse, undertiden en dramatisk dans, hvor han gennemspiller sin jagt på den syges forsvundne sjæl og taler og råber med skiftende stemme, så at de kan følge hans og hans hjælpeånders ordskifte med fremmede ånder. På et tidpunkt kommer han i ekstase og falder da ofte bevidstløs om. Så ved de, at hans sjæl er hinsides, og når han vågner igen, er helbredelsen gennemført eller ondets rod fundet, problemet løst. Seancen kan også være mindre dramatisk, fx således at deltagerne først ved shamanens opvågnen får at vide, hvor han har været, og hvordan han har båret sig ad. Det kan blive en drabelig fortælling, ja en hel litteratur.
GRØNLAND: Som i Sibirien er der i Grønland fortællinger, der beretter om angakkoqqer, som rejser til månen eller dybt ned i havet til Havets Moder for at finde årsagen til knapheden på fangstdyr. I hendes hår sætter menneskenes overtrædelser sig som filtret snavs, men når angakkoqqen får redt det igennem, slippes fangstdyrene igen løs
NEW AGE: Inden for New Age praktiseres en række rituelle og terapeutiske teknikker, som udøverne definerer som shamanisme, og hvor ritualets overordnede hensigt er at overføre, hvad der betragtes som "traditionelle" shamanistiske teknikkers healende karakter til et nutidigt, vestligt samfund. Brugen af shamanistiske elementer er en del af det opgør med den moderne vestlige kultur, som findes inden for New Age, og er et eksempel på den religiøse og rituelle kreativitet og fornyelse, som New Age-kulturen er eksponent for. Væsentlige personligheder inden for New Age shamanismen er Carlos Castaneda og Michael Harner.