Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Shiva

Sanskrit "den lykkevarslende". Sammen med Vishnu en af hinduismens mest tilbedte guder. Shiva optræder både som nedbryderen og skaberen. Han tilbedes ofte i form af en lingam (tegn, fallos), men også i menneskelig skikkelse, hvor han ofte afbildes med en halvmåne i håret siddende på et tigerskind.

Shiva, der er central guddom i shaiva-tilbedelsen, er en mangetydig størrelse, hvilket sikkert skyldes, at mange lokalguder er smeltet sammen i hans skikkelse. Alligevel har man forstået at kombinere hans forskellige egenskaber, så det hænger sammen med naturens cyklus. Han er nedbryderen, dvs. den der sørger for, at løvet visner netop for, at han som skaberen kan få noget nyt til at spire frem. Desuden kan hans mangetydige skikkelse understrege, at han er en universel og kosmisk størrelse. Han optræder som:

Asketen Shiva der sidder med korslagte ben på bjerget Kailasa i Himalaya i dyb meditation for at sikre verdens eksistens.

Lingam der som fallos forbindes med hans livsgivende egenskaber.

Mahakala hvor han forbindes med tiden som et destruktivt princip, der leder til døden.

Nataraja hvor han som Dansens Herre bestemmer verdensgangen ved at nedbryde det gamle.

Rudra, som er navnet på en vedisk gud, blev siden navnet på Shiva i sit mest dæmoniske aspekt.

Shiva har forskellige gudinder tilknyttet som sin shakti (dynamiske energi) afhængigt af, hvilket aspekt han fremstår med: Parvati og Umma er de moderlige, milde og venlige gudinder, Durga og Kali optræder som destruktive og frygtindgydende.

Shiva tilbedes primært i Sydindien, i delstaterne Kashmir og Himachal Pradesh i det nordligste Indien og til dels i Vestbengalen.