Tomhed. Et vigtigt begreb inden for mahayanabuddhismens filosofi der anser en forståelse af altings tomhed, også nirvanas, som det højeste erkendelsesstadium, man kan opnå.
Begrebet bliver første gang lanceret i en mahayana sutra fra det 1. årh. e.v.t., men det er Nagarjuna (100-tallet e.v.t.), der fremsætter en systematisk tomhedslære, Shunyatavada. Shunyatavada blev videreudviklet i Indien af bl.a. Chandrakirti, og det blev en retning i Kina og Japan samt en vigtig inspirationskilde i den tibetanske buddhisme. Her bliver rummet inden i en klokke brugt som billedet på den tomhed, der skal erkendes.