Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

skandhaerne

Bestanddele; skal forstås som funktionsbundter eller ubestandige elementer, hvis samvirken udgør individet eller personligheden, uden at der findes et selv, et jeg eller en sjæl bag ved. Karakteristisk for skandhaerne er, at de er under evig forandring, at de opstår og forgår, og at de ikke er evigt bestående.

Der findes i alt fem skandhaer:

1. Den materielle form (rupa): Legemet, sanseorganerne og den ydre verden, vi opfatter.

2. Følelsen (vedana): Som smerte, velvære, lyst og ulyst eller fraværet heraf. Indbefatter således både fysiske og psykiske følelser.

3. Opfattelsen/forestillingerne (samjna): De af sanseindtrykkene formede billeder, som kaldes ved navn.

4. Kræfter, anlæg og drifter (samskara): En række af psykiske processer, viljesfænomener og dispositioner, der er nedlagt i og præger individet.

5. Bevidstheden (vijnana): Bevidstheden der skaber en jeg-forståelse.

Ideen om skandhaerne betyder, at de faktorer, der virker sammen i et handlende, tænkende og følende individ, kan føres tilbage til en række elementer, der opstår gennem en ydre eller indre påvirkning, men som forsvinder igen, og som ikke er styret af et bestandigt jeg. Efter buddhismens opfattelse befinder vi os fejlagtigt i den tro, at et eller andet personligt princip ligger til grund for vores fysiske og psykiske aktivitet. Det er denne jeg-følelse, der fremkalder begær og skaber tilknytning til den lidelsesfulde tilværelse, og som holder gang i genfødslernes kredsløb. Og det er derfor denne jeg-følelse, man må befri sig fra.