Græsk skeptesthai, "eftertænke", "overveje". Filosofisk opfattelse der blandt andet med baggrund i iagttagelsen af sanseerkendelsens foranderlighed og upålidelighed benægter muligheden af en sikker eller objektiv erkendelse og derfor gør tvivlen til tænkningens bærende princip.
I antikkens filosofi repræsenterer sofisterne en skeptisk opfattelse, og i nyere tid kommer skepticismen til orde i 1700-tallets oplysningstænkeres kritik af dogmatikken i den filosofiske og teologiske tradition.