Den forudbestemte ramme for menneskers liv. I nogle religioner opfattes skæbne som en detaljeret og uafvendelig plan for hvert enkelt menneskes liv, i andre mere som en overordnet ramme for verden og livet, som normalt hverken guder eller mennesker kan overskride.

FON: Hos fon i Benin i Vestafrika betegner Fa en uafvendelig og detaljeret skæbne. Gennem divination, varselstagning, kan den enkelte få kendskab til sin generelle personlige skæbne (kpoli) og til udsigterne for sine enkelte forehavender. Alt, hvad der sker på jorden, er tidligere sket i himlen og findes som skaberguden Mawus "skrift". En enkelt gud, Legba, der fungerer som tolk i forhold til Mawus skrift, kan dog ændre skæbnen undervejs. Legba er det, man kalder en trickster og fungerer som en joker eller en åbning i systemet.

GRÆKENLAND: I det klassiske Grækenland er skæbne først og fremmest det enkelte menneskes lod eller andel (moira). Det ligger fast, hvor længe man lever, hvordan man skal dø, og hvordan det ene mennneskes skæbne krydser det andets. Disse basale rammer kan ingen undslippe, og ikke engang den øverste gud Zeus kan ændre en fastlagt skæbne.

HELLENISME: I hellenismen får skæbnebegrebet heimarmene stor betydning. I stoicismen bliver det et mål at indleve sig i sin skæbne for at opnå harmoni og sindsro. I mysteriereligioner og gnostiske strømninger kan heimarmene derimod blive et udtryk for menneskets fangenskab og umyndiggørelse i en fremmed verden. Det hænger også sammen med fremvæksten af et astrologisk verdensbillede, hvor stjerner og planeter kredser om jorden og determinerer menneskers skæbne. I Isismysterierne tillagde man således gudinden Isis evnen til at befale over skæbnen og dermed frelse mennesker af "de håbløst sammenfiltrede skæbnetråde".