1916-. Dansk teolog og idéhistoriker. Fra 1959-67 og 1977-86 professor i systematisk teologi og 1967-77 i idéhistorie ved Aarhus Universitet. Fremtrædende Kierkegaard-kender og repræsentant for eksistensteologien.

Sløks forfatterskab spænder overordentlig vidt. Særlig stor betydning har hans mange indføringer i store filosofiske og teologiske forfatterskaber haft, eksempelvis bøgerne om Platon, Kierkegaard og Shakespeare, desuden fremstillinger af idéhistoriske og religionsfilosofiske problemer og emner i værker som "Det religiøse instinkt" og "Det religiøse sprog".