I de fleste religioner er spiseregler en vigtig del af religionens særkende. Spiseregler er primært forbundet med forbud mod forskellige former af mad, fx oksekød i hinduisme, svin i islam og jødedom. Men også måden, man behandler maden på, er afgørende, fx med regler for slagtningsmetode som inden for islam og jødedom. Desuden findes der også forskrifter for, hvad man spiser hvornår og med hvem
HINDUISME: I hinduisme er det forbudt at spise oksekød, da koen anses for hellig. Det gør den bl.a. pga. menneskets fuldstændige afhængighed af den, da den producerer alt det, et menneske har behov for: Mælk som næringskilde, kokasse som brændsel og urin, der anses for at have rensende effekt ved sygdom. Desuden kan den bruges som trækdyr. Koen er samtidig blevet billedet på en moder eller altings kilde. Det ses bl.a. i den hinduistiske ikonografi, hvor man kan se de vigtigste guder afbildet inde i koen som tegn på, at de udspringer derfra.
De hinduistiske spiseregler er også individuelt betingede. Fx vil én fra øverste sociale klasse eller kaste, de såkaldte brahminere, næsten altid være vegetarer. Det samme vil altid gøre sig gældende for en præst. Han kan ikke indtage kød, da det anses som urent, når han dagligt har omgang med guderepræsentationerne i templet. Også lægfolk har det in mente, når de går i templet, og de spiser sjældent kød den dag, de påtænker at besøge templet.
Spisereglerne er meget omfattende inden for hinduisme og drejer sig ikke kun om at fravælge kød. På bestemte dage og ved bestemte begivenheder er der også nøje fastlagte regler for, hvad man bør indtage, og hvad man bør undgå at spise. Fx bør man i optakten til en hellig fest og ved graviditet ikke indtage krydret mad. Ved visse fester består maden primært af mælk og grød, andre gange af kartofler; især om fredagen, der anses for ugens helligdag, er det ønskværdigt, især for kvinder, kun at spise minimalt eller at springe et måltid over og aldrig at spise kød.
ISLAM: De vigtigste spiseregler inden for islam er forbudene imod at spise svinekød og blod. Forbudet imod at spise blod sikres overholdt ved at slagte dyr ved schæchtning, hvor halspulsårerne skæres over, således at hjertet pumper blodet ud af kroppen.
Maden spiller en vigtig rolle i en del ritualer i islam, navnlig ved fasten i måneden Ramadan. Der fastes i dagtimerne, og efter solnedgang brydes fasten med et stort måltid, der ofte består af traditionelle retter, fx bestemte kager og suppe, som kan variere fra region til region, og som ofte kun spises i fastemåneden.
JØDEDOM: Inden for jødedommen er der påbud om kun at spise mad, der er kosher, dvs. egnet og dermed tilladt. Blandt de vigtigste regler er forbud mod at spise svinekød og skaldyr samt imod at blande kød og mælkeprodukter. Desuden skal dyr slagtes ved schæchtning, således at blodet løber fra kødet.
Ved fejringen af jødiske helligdage benyttes ofte bestemte madvarer, fx ved seder-måltidet under pesach, hvor maden repræsenterer begivenheder i jødisk historie og mytologi.