Et hierarki bestående af åndelige vejledere som forestilles at hjælpe mennesker i deres åndelige udvikling, således at menneskeheden kan udvikle sig og finde tilbage til en enhed med det guddommelige. Ideen blev første gang klart præsenteret af grundlæggeren af Teosofisk Samfund, Helena P. Blavatsky, men har rødder i ældre indiske traditioner, og den er i dag central i New-Age-inspireret tankegang, hvor den findes i forskellige varianter.
Det Store Hvide Broderskabs åndelige mestre er hovedsageligt historiske religiøse personer. Disse er, efter at have opnået væsentlige åndelige indsigter i det jordiske liv, sluppet ud af genfødslens nødvendighed og opsteget til et andet eksistensniveau. Herfra er de menneskers vejledere og fungerer samtidig som et eksempel til efterfølgelse på, hvor højt mennesker kan nå i deres åndelige udvikling.
Hierarkiet ledes af "Sol Logos Væsenet", og under ham står "Sanat Kumara", der er overhoved over denne verden og som hjælpere har de tre buddhaer kaldet "de oplyste". Den del af hierarkiet, som mennesker kan have direkte forhold til, rangerer under de tre buddhaer og inddeles i tre:
1. Viljen som ledes af Manu Vaivasvata.
2. Kærlighed/Visdom som ledes af bodhisattva Maitreya.
3. Intelligens som ledes af Maha Chohan.
Til hver af disse er knyttet en række mestre, "De Syv Strålers Mestre", og hver af de syv svarer til en farve. Mestrene kan forbinde guddommelige egenskaber til mennesker, fx gennem kanaliseringer.
Alle mestre i hierarkiet er tillagt særlige attributter og forbindes til andre religiøse mestre. Fx identificeres lederen af området for kærlighed og visdom, Bodhisattva Maitreya, med den historiske Jesus. Dette er et glimrende eksempel på den synkretisme, dvs. sammenblanding af elementer fra forskellige religiøse traditioner, som er et fremtrædende element i mange religiøse forestillinger og herunder New Age.
Inden for forskellige religiøse grupper har personer, fx religiøse ledere, hævdet at være "kanaler", dvs. medier for budskaber fra forskellige mestre i Det Store Hvide Broderskab. Dette gælder fx Alice Bailey, som kanaliserede budskaber fra Djual Khool og andre gange Djwul, som hun kaldte "Tibetaneren", og George King, grundlæggeren af The Aetherius Society, som hævdede at modtage budskaber fra en række "kosmiske mestre", men hos King blev disse ideer koblet på ufologiske forestillinger.