I det sydlige Mesopotamien, landet mellem floderne Eufrat og Tigris, havde sumererne allerede før den historiske tids begyndelse dannet bystater. I en af disse, Uruk, opstod skriften omkring 3300 f.v.t., såvidt vides for første gang i menneskehedens historie. De ældste religiøse tekster kendes fra ca. 2600 f.v.t. Afbrudt af akkadisk overherredømme ca. 2340-2189 f.v.t. havde sumeriske bystater magten i det sydlige Mesopotamien frem til Hammurapis babylonske rige ca. 1700 f.v.t. Centrum i den enkelte bystat var et tempelkompleks med helligdomme for den lokale gud og andre guder. Kongen havde eller fik efterhånden religiøs status som guddommelig, og der bestod et sakralt kongedømme.

Den sumeriske religiøse litteratur, der studeredes som en art klassisk litteratur længe efter, at akkadisk (babylonsk-assyrisk) havde afløst sumerisk som landets sprog, omfatter myter, hymner og i det hele taget ritualtekster. Hver bystat havde sin egen gudeforsamling omkring en lokalgud. I Ur var det måneguden Nanna; i Larsa dennes søn Utu, solguden og retfærdighedens gud. Men fælles var de kosmiske guder An, himmelguden, Enlil, luftens og vindens gud, og Enki, der betegnede ferskvandsdybet under jorden. I kosmogonien fødtes An og Ki, jorden, af urhavet. Af disse to fødtes Enlil, der som luftrummets gud skilte himmel og jord. Til at oplyse urtidens mørke fødte Enlil måneguden Nanna, som blev fader til solguden Utu. Senere fremstod Enki, som sammen med gudinden Ninmah skabte menneskene, først og fremmest for at befri guderne for hårdt arbejde.

En vigtig del af mytologien handler om kærlighedsgudinden Inanna og hendes mage Dumuzi. Dumuzi var forbundet med kongen, der i hans rolle fejrede helligt bryllup med Inanna ved nytårsfesten. Hvordan det helt konkret foregik, ved vi ikke, men kultiske tekster viser, at der gennemspilledes et samleje mellem kongen som Dumuzi og Inanna. Det tænktes at bringe velsignelse og fornyelse. Muligvis helt uafhængig af dette tema er myten om Inannas færd til underverdenen, hvor hendes søster Ereshkigal hersker. Denne bliver rasende over Inannas besøg og lader hende gennembanke og hænge op som et stykke kød. Med Enkis hjælp undslipper hun, men efter underverdenens regler må der skaffes en erstatning. Dæmoniske udsendinge drager da ud fra dødsriget og bemægtiger sig Dumuzi, som derefter tvinges til at opholde sig halvdelen af året i underverdenen. Dette afspejler sandsynligvis vegetationens cyklus, men det indgår ikke i alle varianter af myten.