Pali-formen af sanskritordet sutra, der betyder tråd, snor, og som henviser til den litteratur, der antages for at være hellige skrifter. I buddhismen bliver udtrykket ofte brugt om underafsnit i legender, hvor det egentlige, der belyser den buddhistiske lære, kommer til udtryk eller angiver "den røde tråd", som gennemløber teksten. En sutta bliver ofte opkaldt efter den person, teksten var adresseret til i første omgang.