En religiøst belastende handling, i reglen en overtrædelse af religiøse regler der tænkes at hæfte som en besmittelse eller som skyld ved det menneske, der begår den. Blandt religionerne er der meget stor variation i syndsbegrebets indhold, og det er også meget forskelligt, hvor stor rolle, det spiller. I mange religioner er rituelle overtrædelser eller tabu-brud det nærmeste, man kan komme et syndsbegreb.

GRÆSK RELIGION: I det gamle Grækenland pådrog man sig blodskyld ved at dræbe et menneske, også selv om det skete ved et uheld. Blodskyld gav "urene hænder", og en rituel renselse var nødvendig. Var man fx fordrevet fra sin hjemby på grund af uagtsomt manddrab, måtte man i det fremmede finde nogen, der var villig til at påtage sig denne renselse. JPS

KRISTENDOM: I kristendommen betegner ordet synd i prægnant forstand menneskets fundamentale misforhold til Gud. Ordet står således for noget, som hverken kan beskrives dækkende med ordet skyld eller ordet skæbne. Det omfatter begge dele, idet det på én gang er uforklarligt og udslag af en holdning, det enkelte menneske som person er ansvarligt for. Det er denne forståelse, kristendommen tilsigter at give udtryk for ved at tale om arvesynd. Dette udtryk betegner synden som uforklarlig, som det, der er sin egen årsag, mennesket synder, fordi det er en synder. Ordet synd/arvesynd betegner en grundindstilling, der kendetegner menneskets eksistens, og kan i den forstand ikke bruges i flertal, som det ellers er tilfældet, fx når man også i kristendommen taler om at bekende og tilgive synder.

I nyere kristen teologi har den tysk-amerikanske teolog Paul Tillich (1886-1965) forklaret synd i den ovenfor beskrevne forstand ved at sætte det lig med det filosofiske begreb fremmedgørelse. Det syndige menneske er fremmedgjort i forholdet til sig selv, sit medmenneske og i forhold til tilværelsen som sådan (Tillich bruger her udtrykket "værens grund"). BT

SHINTO: Det japanske ord tsumi betegner handlinger og hændelser der truer den kosmiske orden og medfører kegare, "besmittelse". Den mytiske prototype er de forstyrrende handlinger, som stormguden Susanowo begik i urtiden, og som fik solgudinden til at gemme sig i en klippehule. Han nedbrød digerne omkring rismarkerne, strøede uhæmmet sin afføring i det himmelske palads, og til sidst flåede han en hest bagfra, skar hul i taget og kastede den ned til damerne i vævestuen. På det jordiske plan kan tsumi bl.a. være visse seksuelle overtrædelser, trolddom og drab på dyr - men også det at blive ramt af bylder, af spedalskhed, af lynet eller af en fugleklat. Det betragtes som uundgåeligt, at tsumi finder sted, og der findes derfor et halvårligt renselsesritual (harae), der tænkes at rense hele landet for besmittelse fra tsumi

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.