Græsk "sammenvoksning". En betegnelse for religiøse opfattelser og religiøse udtryk, der forener stof fra to eller flere forskellige religiøse traditioner. Tilegnelse af fremmede opfattelser og motiver kan skyldes religiøs kreativitet, evt. forbundet med ønsker om "internationalisering" eller universalisering af en religiøs opfattelse; eller den kan være motiveret af udsigt til bedre status eller magthaveres accept. Synkretismeprocesser foregår til alle tider og overalt, hvor religioner kommer i kontakt med hinanden. I nogle religioner udfolder man bevidste bestræbelser for at bevare traditionens renhed, men også kamp mod fremmed indflydelse sætter sit præg på en religion. Alle de store verdensreligioner har i løbet af deres historie været under indflydelse af synkretistiske processer. JPS
CENTRAL- OG ØSTASIEN: I Central- og Østasien er det almindeligt, at elementer af traditionel shamanisme lever videre inden for buddhistiske rammer, og i Japan og Korea er der i løbet af de sidste 50 år opstået mange nye, bevidst synkretistiske bevægelser, der tilstræber universalitet gennem forening af fx konfucianisme, buddhisme og kristendom. JPS
HELLENISME: Størst interesse har man vist synkretisme i hellenismen og den romerske kejsertid. Her indgår i løbet af nogle århundreder græske, romerske, ægyptiske og vestasiatiske tanker, forestillinger og ritualer i forskellige blandinger. Det fører ikke til en enhedsreligion, men til en religiøs pluralisme med visse gennemgående træk. Særligt påfaldende er synkretismen i de græsk-ægyptiske trylleformler. Her kan en mand sikre sig en kvindes kærlighed med ordene: "Måtte hun elske mig, så længe hun lever, som Isis elskede Osiris, og forblive mig tro som Penelope Odysseus". Eller han kan lade hende drikke et bæger vin, som han forinden har besværget og udnævnt til Athenes hoved, Osiris' indvolde og Iaos (dvs. Jahves) indvolde. Ægyptiske trylleformler har altid anvendt mytologiske forbilleder som garanter for deres virkning; den multi-kulturelle situation i det hellenistiske Ægypten betød simpelthen et større mytologisk repertoire. Men så vidt kunne man aldrig gå i tempelkulten; trylleformler var et frit marked, men græsk, jødisk og ægyptisk kult forblev adskilte og bevarede deres egenart. Religiøse nydannelser som fx de gnostiske strømninger i 1.-4. årh. e.v.t. synes ligesom trylleformlerne at have udgjort et frit marked, hvor græsk filosofi, jødisk apokalyptik, ægyptiske tankemønstre og kristendom kunne opgå i en højere enhed.
MALAYSIA OG INDONESIEN: Malaysia og dele af Indonesien har ved indiske erobringer modtaget omfattende påvirkninger, først fra hinduisme og buddhisme og siden fra islam. Lag på lag har disse verdensreligioner lagt sig oven på traditionelle malayiske religioner i en synkretisme, der ikke står tilbage for den hellenistiske. I en malayisk skabelsesmyte, der indleder en samling trylleformler, skabes først Kabaen i Mekka som verdens centrum. Derefter beder Gud englen Gabriel om at dræbe den kæmpemæssige slange Sakatimuna. Af dens lig bliver verden så til: Græs fra dens kropshår, regn fra dens tårer, dug fra dens sved m.m. Fortælleren har haft frie hænder og væver her islamiske forestillinger sammen med det skabende dragedrab, et motiv som går tilbage til det ældste Indien