1866-1931. 1901-1914 professor i teologisk propædeutik og encyklopedi i Uppsala. 1912-1914 tillige professor i religionshistorie ved universitetet i Leipzig og fra 1914 Sveriges ærkebiskop. Söderbloms væsentligste bidrag til religionsvidenskaben var hans erkendelse af, at magi kan betragtes som religion.
Med denne tilgang til magi gjorde han op med den linie, som var lagt med fx James Frazer og dennes evolutionistiske tilgang til magi. Hans udnævnelse til ærkebiskop vakte stor modstand fra konservative kirkelige kræfter, men han blev med årene et populært overhoved for den svenske kirke, blandt andet pga. sit internationale kirkelige arbejde og som stifter af den første økumeniske verdenskongres i Stockholm i 1925.