Ritualtekster inden for hinduisme, buddhisme og jainreligion til brug for indviede inden for tantrismen. De indbefatter mantraer (rituelle formler), brugen af mandalaer (kosmiske cirkler) og yantraer (diagrammer) og giver anvisninger på meditations praksis og ritualer generelt.
Tantraerne kan være farlige for uindviede, der ikke kan håndtere dem korrekt; derfor kræver de en gurus anvisninger og en lang indvielsesproces.
Inden for hinduisme (shaiva-traditionen) kan tantraerne også kaldes agamas. Der er specielt mange agamaer (kulthåndbøger) tilknyttet guden Shiva.