Retning inden for hinduisme, buddhisme og tildels i jainreligion, kendetegnet ved at bryde almindeligt gældende regler i rituel sammenhæng. Derved mener man at kunne forene verdens modsatrettede kræfter til et velordnet kosmos. Det sker ved indvielse, ved en gurus anvisninger og ved brugen af de specielle helligskrifter, tantraerne.
Tantrismen, der er er opstået omkring 600-tallet, er egentlig en udvidelse af gamle yogiske traditioner sammenblandet med andre folkereligiøse skikke, som blev forkastede under opbygningen af religionerne.
Tantrisme består af mange forskellige elementer og har fået sin udformning i forskellige religioner, så den kan være svær at definere endeligt. Kendetegnende er det dog, at den anses for uortodoks og koncentrerer sig om at opnå spirituel kraft (siddhi), således at man kan frigøre sig fra livets kredsløb, en tilstand der kaldes jivanmukti/jivanmoksha og kan oversættes med "selvets frigørelse". Det sker ved, at man erkender sin iboende eller medfødte guddommelighed. Et andet gennemgribende træk er, at man anser sin krop som et mikrokosmos, dvs. alt er til stede hos én selv, man er en afspejling af kosmos. Kosmologien går ud på, at universet er et differentieret hele, der er styret og gennemtrængt af den kvindelige aktive energi shakti. Denne energi står i kontrast til den passive mandlige energi eller bevidstheden, der inden for hinduistisk tantrisme oftest sættes i forbindelse med Shiva. De to energier er kraftløse uden hinanden, og via tantrismens ritualer forsøger man at forene de to poler og derved at skabe et ordnet hele hos sig selv. Det betyder bl.a., at visse tantriske riter involverer kasteuafhængige samlejer for at forene universets modsætningspar.
Den mest orgiastiske og ekstreme form for tantrisme møder man i den såkaldte venstrehåndede tantrisme (vamachara). Den er kendt for de fem m'ers ritual, hvor de indviede, ved at overtræde tabuer, forsøger at indoptage energi ved at understrege deres frigørelse fra alle snærende, samfundsbestemte bånd. De fem m'ers ritual kan kun foretages af dem, der har været indviede i lang tid og gennemgået mange øvelser. De mødes ved nattetide, hvor de sætter sig i en hellig cirkel, mandala. Både mænd og kvinder er til stede, og alle kaster er gerne repræsenteret. De bryder nu alle tabuer ved at indtage alkohol (madhya), kød (mamsa), fisk (matsya), sædekorn (mudra) og have seksuelt samkvem (maithuna). Den ritualiserede og guruledede øvelse skal sikre, at de indviede kan abstrahere fra disse sanselige nydelser og nå til enhed med det guddommelige. Sidste indvielsestrin opnås, når man er fuldstændig hævet over det sanselige, og man udfører et ritual, hvor man symbolsk begraver det legemlige.
Som modsætning til den venstrehåndede tantrisme står den højrehåndede tantrisme (daksinachara), der baserer sin tantrisme på renhed. Den overtræder ikke tabuiserede regler, men benytter sig af de mange metoder, som tantraerne beskriver.
Tantrisk buddhisme: Mødes overvejende i den tibetanske buddhisme, som ofte sammenstilles dermed. Her forenes buddhismens lære og tantrismen ved, at foreningen af det mandlige og det kvindelige, virkelighedens to poler, der fører til en helhed, betragtes som det øverste trin i buddhismens lære. Det kvindelige bliver ofte symboliseret ved en klokke, det mandlige ved en tordenkile. Kendetegnende for denne form for tantrisme er, at forholdet mellem elev og guru er meget tæt, og at der lægges stor vægt på indvielsesritualerne. Desuden er visualiseringer, håndstillinger (mudraer), kosmiske cirkler (mandalaer) og geometriske mønstre (yantraer) alle centrale elementer i meditationsformen. Herved forsøger man at inddrage så mange sider af sig selv som muligt i blot én meditation for derved at kunne beherske sig selv eller opløse sig selv og opnå nirvana-tilstand.
Tantrisk hinduisme: Er specielt udviklet inden for shaivismen og shaktismen, og de hinduistiske tantraer består oftest af en dialog mellem Shiva og Shakti. Mantraerne, der benyttes, bliver identificeret med forskellige guder, som igennem ritualet bliver visualiseret. Guderne i sig selv er manifestationer af de polære kræfter Shiva og gudinden (Kali, Durga).
Yoga er en fremherskende teknik, hvor man netop søger at forene det mandlige og det kvindelige. Det gør man ved som i hatha-yoga at vække Kundalini-slangen og få den til at stige op igennem de forskellige energicentre (chakraer), der egentlig hver især repræsenterer noget af shakti, til den øverste bevidsthedssfære, Shiva eller den mandlige energi, hvor de forenes.
Tantrismen har desuden været inspirationskilde for mange nye religioner og New Age grupper.