Det filologiske arbejde med at etablere en så vidt muligt oprindelig tekst på grundlag af flere forskellige håndskrifter eller udgaver af en tekst. Religiøse tekster er ofte overleveret gennem mange generationer i nye og atter nye afskrifter. Ved de mange afskrivninger sker der fejl, og undertiden "rettes" disse fejl senere til noget, som heller ikke stod i originalteksten. Det sker også, at en afskriver studser over et mærkeligt udtryk, tror det er en fejl og retter det til noget, der er nemmere at forstå. Endelig tilføjes der ved afskriften ofte sætninger eller endog hele afsnit, simpelthen for at forøge tekstens nytteværdi. Ønsker man at benytte en tekst som kilde til den tid, hvor den oprindelig blev skrevet, er det altså nødvendigt at arbejde sig møjsommeligt og minutiøst tilbage gennem alle fejl og "forbedringer" mod den oprindelige tekst. Ud fra et nøje kendskab til teksten og dens overlevering og til typiske fejl og "rettelser" etablerer moderne filologer tekstkritiske udgaver. De er forsynet med et såkaldt tekstkritisk apparat, dvs. et noteapparat hvoraf de enkelte håndskrifters forskellige læsemåder fremgår. Desuden angives også andre filologers forslag til læsemåder