Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Tenrikyo

En af de største nye religioner i Japan i dag, grundlagt af japaneren Nakayama Miki (1798-1887) i midten af forrige århundrede. Bevægelsens lære, som fortrinsvis trækker på elementer fra shinto (en af de to religiøse hovedtraditioner i Japan) og på japansk folkereligiøsitet, er udledt af de åbenbaringer af guden, kamien Tenri O no Mikoto ("Fader-Moder-guden), som Miki oplevede fra 40-års alderen i forbindelse med sin helbredelsesrituelle virksomhed. Bevægelsen er officielt anerkendt som en shinto-bevægelse i Japan, og den tæller her mellem 2 og 3 mio. mennesker.

Tenrikyos lære vægter menneskets frelse med særlig fokus på sygdom og helbredelse. Sygdom ses som et tegn på, at mennesket har fjernet sig fra fader-moder-guden, og dermed bringer helbredelse af sygdommen mennesket ind på vejen tilbage til guden. Bevægelsens kultiske liv er ligesom læren inspireret af Miki, hendes åbenbaringer og de mytologiserede beretninger om hendes liv. De vigtigste bevægelser i ritualerne er afledt af Mikis bevægelser, ligesom hendes sange og danse spiller en rituel rolle. Tenrikyos vigtigste helligdom, Jiba, ligger tæt på det sted, hvor Miki oplevede den første trance, og dette sted er udpeget af hende som verdens centrum. En træsøjle, som symboliserer forbindelsen mellem himmel og menneske, udgør centrum (axis mundi), der er bevægelsens vigtigste pilgrimsmål, og tilhængere mener, at Mikis ånd er til stede i denne søjle.