Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

teodicé

Af græsk theos, "gud", og dike, "retfærdighed". Ord skabt af filosoffen Leibniz (1646-1716) som betegnelse for forsøget på at forklare, hvordan troen på en almægtig gud kan fastholdes på trods af lidelsens og det ondes eksistens.

Inden for religionssociologien bruges ordet som betegnelse for de religiøse forklaringer på erfaringer og begivenheder, som truer et menneskes eller en gruppes betydningsunivers. Sådanne forklaringer anvendes fx i forbindelse med død, sygdom og naturkatastrofer, således at sådanne begivenheder kan fortolkes som meningsfyldte eller som en del af en større orden.