Tordengud i vikingetidens nordiske mytologi. I myterne fremtræder Tor først og fremmest som dæmondræberen, der bestandig kæmper for at overvinde jætterne. Tors attribut, hammeren Mjølner, har næppe blot været et våben, men et rituelt redskab som bruges til indvielseshandlinger, fx ægteskabsindgåelse og indvielse af hans døde bukkes knogler, så bukkene kan kaldes til live igen, efter at de har været slagtet.
Der er mange vidnesbyrd om, at Tor har været en meget populær guddom. I beretningen om hans kamp mod Midgårdsormen aner man en forbindelse til den indiske dragedræber Indras kamp mod tørkedæmonen Vritra. Hans navn indgår i mange person- og stednavne (Torsager, Torkild, Torben, torsdag etc.), og vi har en oplysning om, at hans statue havde en central placering i helligdommen i Uppsala. Denne popularitet skal formentlig forstås som et udslag af, at Tor værner om kosmos imod alle kaoskræfter, ligesom han er forbundet med torden og regn og dermed naturens liv og vækst. Han fremtræder således ikke i første række som krigsgud i samme forstand som eksempelvis Tyr.