Hebraisk "lære", "undervisning", oversættes ofte med "Loven". Jødedommens betegnelse for de fem Mosebøger (Moseloven), som tilskrives Moses, tillige med den lære og indsigt, Moses modtog fra Gud.
Toraen beskriver det jødiske folks tilblivelseshistorie, der religionshistorisk må betragtes som hovedsageligt mytologisk, men som af troende jøder betragtes som historiske fakta.
Desuden opstiller Toraen 613 bud, 248 påbud og 365 forbud for det jødiske folk. Disse bud omhandler alle livets områder, herunder rituelle anvisninger og anvisninger for korrekt livsførelse, bl.a. spisereglerne (kosher) og regler for omgang med andre mennesker, herunder etiske forskrifter og civil- og kriminalret. Ud fra disse bud har jødiske lærde udviklet et omfattende lovkompleks, talmud, som indeholder fortolkninger af Toraens forskrifter.
Studiet af Tora anses af troende jøder for at være en hellig handling, og begrebet Tora er i denne sammenhæng en samlebetegnelse for både Tora og talmud.
Enhver synagoge har en Tora, som opbevares i et særligt Tora-skab og tages frem, når der skal læses af den. Toraen opbevares på ruller, som ofte er udsmykkede og beskyttet af fint stof, og den behandles med stor omhu.
Under gudstjenesterne i synagogen gennemlæses Toraen i løbet af et år, hvorefter der begyndes forfra. Den dag, årets gennemlæsning slutter, og der begyndes forfra, er den sidste dag i sukkot-festen. Denne dag kaldes Simchat Tora, "Toraens Glædesfest". Torarullerne tages ud af Tora-skabet og bæres i procession rundt i synagogen.