Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

tredje øje, det

Også kaldet erkendelsens øje; det øje som den historiske Buddha får, da han når til den fuldstændige oplysning under sin meditation under Bo-træet.

Med det kan han både se tilbage i fortiden på sine tidligere eksistenser og se ind i fremtiden, men vigtigst af alt markerer det, at han kan gennemskue livet som lidelse og verden som relativ. Det er dette erkendelsens øje, man via buddhistisk praksis og meditation skal forsøge at få lukket op. Buddha-figurer bliver ofte afbildet med det tredje øje i panden. Begrebet har dog dannet skole og er blevet et almindeligt begreb inden for meditationspraksis generelt.