Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Tripitaka

"De Tre Kurve". Henviser til de tre samlinger der udgør buddhismens helligbog, også kaldet Pali-kanon. Den blev nedskrevet på Sri Lanka i det første årh. f.v.t. på skriftsproget pali, for at den kunne adskille sig fra hinduismen og dens brug af sanskrit som helligsprog. Tripitaka er den eneste helligskrift, som alle buddhistiske retninger anerkender som autoritativ.

De tre samlinger, der hver især er meget omfattende, er ordnet efter emne.

Vinaya-pitaka: Den første af de Tre Kurve. Vinaya betyder og behandler primært regler og forskrifter for munke og nonner, men også etiske leveregler af mere generel karakter.

Ud over den version, man finder i Pali-kanon, findes der andre versioner af Vinaya-pitaka på sanskrit, tibetansk og kinesisk, men opbygningen følger stort set et fælles mønster:

Først er der en sektion, kaldet Sutta-vibhanga, der omhandler i alt 227 munkeregler kaldet pratimoksha (pali: pattimokkha). Den indledes med en legendarisk forklaring på, hvorfor reglerne er blevet til, hvad der sker, hvis man overtræder dem, og i hvilke tilfælde man kan omgå dem. Reglerne, der er opdelt i i alt otte kategorier, behandles enkeltvis og i rækkefølge efter, hvilken betydning de tillægges, med de vigtigste først. Sektionen afsluttes med en tilsvarende opstilling af nonneregler, der er flere og strengere.

Dernæst følger en sektion, Khandaka, der behandler munke- og nonnefællesskabets organisation, optagelsesreglerne dertil og regler der bør overholdes i den daglige livsførelse, hvoraf mange kan bruges som mere generelle pejlingspunkter for alle buddhister. Bl.a. beskrives de forskellige fester, der bør overholdes, og forskellige reguleringsregler i forhold til beklædning, mad, medicin, møblement o.l. opstilles.

Til sidst følger en sektion, Parivara, der sammenfatter de to foregående afsnit.

Sutta-pitaka: Er en broget samling af tekster der bl.a bringer legender om den historiske Buddhas liv. Den er opdelt i grupper af tekster (nikayaer), hvor de kendeste er Dharmapada, som mange buddhister lærer udenad, og Jataka, der er en blanding af legender om Buddhas tidligere liv og folkeeventyr, der er blevet omformet, så de passer ind i den buddhistiske lære.

Samlingen er opdelt i fem grupper (nikayaer), der igen er inddelt i afsnit og underafsnit (suttaer/sutraer):

1. Digha-nikaya ("den lange nikaya") indeholder 34 lange suttaer, der er ordnet efter længde. Selve indholdet er meget uensartet, men kan dog løseligt grupperes: Sutta 1-13 er en polemik mod vedareligionen og dens præster, her overfor stilles den nye lære, buddhismen. Sutta 14-23 fortæller overordnet om tidligere Buddhaer, om Gautama Buddhas tidligere tilværelser, og ikke mindst finder man en stor bid af Buddha-legenden i sutta 16 (Mahaparinibbana). Desuden behandles årsagskæden og De Fire Ædle Sandheder rundt omkring i disse suttaer. Sutta 24-34 er en meget blandet gruppe, der indeholder meget legendarisk og mytologisk stof af før-buddhistisk oprindelse, men som er blevet omformet og tilpasset buddhistisk terminologi og grundsyn. Det vigtigste er, at forudsigelsen af den kommende Buddha med navnet Maitreya/Metteyya står her.

2. Majjhima-nikaya ("den middelstore nikaya") indeholder i alt 152 halvlange suttaer, som navnet angiver det. De har et meget blandet indhold og synes ikke at være ordnet efter emne. Det meste af indholdet finder man desuden i andre af de fem samlinger.

3. Samyutta-nikaya ("den grupperede nikaya") består af i alt 56 grupperinger med i alt 2889 korte suttaer på ned til nogle få linier. Grupperne indbyrdes har et meget blandet indhold. De beskæftiger sig fx med kvinder, højere guder, mytologiske skikkelser osv. Det fælles omdrejningspunkt er dog diskussion af lærens grundelementer.

4. Angutta-nikaya ("endnu et led nikaya") er systematiseret efter, hvor mange led der indgår i suttaerne. Samlingen består af i alt 2308 suttaer efter den traditionelle inddeling. Selve indholdet er bestemt af et numerisk princip, hvor man fx i én gruppering (nipata) behandler det, der har med tallet to at gøre, i den næste gruppering behandles det, der kan analyseres efter tallet tre osv.

5. Khuddaka-nikaya ("de små teksters nikaya"). Man har inden for de forskellige skoler været uenige om, hvilke tekster der hører til i denne gruppe. Teksterne, der på nær én ikke er særligt lange, er ikke som i de andre nikayaer ordnet efter et princip. De står som selvstændige, afgrænsede tekster.

Abhidharma-Pitaka: Den tredje af de Tre Kurve. Abhidharma kan betyde: "Højere lære" og hentyder til, at denne kurv skulle give en filosofisk og metafysisk indsigt i buddhismen. Den klassificerer og definerer lærens grundbegreber.

Abhidharma adskiller sig fra de andre to kurve ved ikke at indeholde noget originalt. Den består udelukkende af kommentarer og analyser af læren i de to andre kurve. Dens mål er ikke at bidrage med noget nyt, men at bringe større indsigt til den søgende munk eller at systematisere den buddhistiske lære (dharma), som allerede er til stede i de to andre kurve. Selvom visse buddhistiske traditioner hævder, at denne kurvs indhold består af foredrag og belæringer, som Gautama Buddha holdt, lige efter at han var blevet Buddha (oplyst), så er den sandsynlige datering langt senere. Abhidharma dannede skole i det 3. årh. f.v.t.

Abhidharma består af i alt syv værker, hvor Dhammasangani og Kathavatthu er de mest kendte. Dhammasangani betyder "Gennemgang af læren" og består af klassifikationer og definitioner. Kathavatthu betyder "Diskuterede emner" og behandler en række punkter inden for læren, hvor der har været uoverensstemmelser i fortolkningen blandt de ældste buddhistiske retninger