Den almindeligste og bredeste betegnelse for en (religiøs) overbevisning eller livsanskuelse. Opfattes almindeligvis som en mere uvis og subjektiv antagelse end den objektive, bevislige og sikre erkendelse, som man kalder viden. Modstillingen af tro og viden kan indebære, at det overses, at tro i religiøs forstand er kendetegnet ved en tillidsfuld vished. Tro betyder også tiltro, der bygger på troværdighed og ikke på bevis.
I religioner, hvor begrebet har en nøgleposition, forstås det altid i kontrast til vantro, til muligheden for ikke at tro eller at tro noget helt andet. I disse religioner (især jødedom, kristendom og islam) forbindes tro med tillid og trofasthed over for Gud, som netop i disse religioner også er troens første genstand.
I studiet af en lang række traditionelle religioner (fx hos skriftløse folk/naturfolk eller oldtidsfolk) er begrebet tro kun relevant som en sproglig mulighed ved siden af "forestillinger", "forestillingsverden" el. lign. Kilderne til sådanne religioner belyser i højere grad den religiøse praksis og mytologien, og de viser også en fri og udogmatisk brug af forskellige forestillingsmønstre side om side. Det kan da blive helt misvisende at tale om tro.