1832-1917. Engelsk selvlært etnograf, fra 1896 den første professor i antropologi ved Oxford University. Sammen med Max Müller (1823-1903) en af religionshistoriens fædre. Udviklede med udgangspunkt i omfattende sammenlignende studier af etnografisk materiale fra hele verden sine teorier om kulturens og religionens udvikling fra den tidligste historie og frem til nutiden. Omdrejningspunktet lå i Tylors begreb "animisme" (troen på åndelige væsener).
I hovedværket "Primitive Culture" (1871) fremsatte Tylor sine teorier om menneskets religiøse og kulturelle udviklingshistorie med rod i datidens fremherskende teori, evolutionisme. Ifølge Tylor er studiet af "primitive folk" vejen til viden om religions oprindelse og udvikling, og denne udvikling foregår (jvf. evolutionismens ideer om udviklingen fra lavere til højere livsformer) fra en helt simpel form for animisme og til mere komplekse former for "troen på åndelige væsener", som var Tylors definition af religion. Med denne minimumsdefinition blev det muligt at sammenligne religiøse udtryk fra hele verden. Religionens oprindelse lå i det helt primitive menneskes tanker omkring, hvad der sker, når et menneske dør; ligesom sjælen kan forlade det sovende menneske, kan den dødes sjæl færdes videre uden kroppen, og herfra udviklede sådanne tanker sig til at omfatte troen på selvstændige ånder og guder.