Læren og teorien om UFO'er. Forkortelsen UFO står for Unidentified Flying Objects (på dansk: Uidentificerede Flyvende Objekter). Siden den amerikanske pilot Kenneth Arnold den 24. Juni 1947 hævdede fra sit fly at have set 9 store flyvende objekter, som lignede tallerkener, har en lang række mennesker i og uden for USA hvert år rapporteret om at have "UFO-observationer" (herunder at have set "flyvende tallerkener"). Med 1940'ernes rapporteringer om UFO-landinger og UFO-kontakter blev grunden lagt til de små og store UFO-religioner, som siden 1950'erne har set dagens lys.
Ufologien kan deles i to, hvoraf den ene er den gren, som på baggrund af UFO-rapporteringer forsøger at finde naturlige forklaringer på de rapporterede hændelser eller forklaringer på, hvad det ellers måtte være, fx vejrfænomener, militære flyveøvelser osv. Den anden type ufologi er den religiøse, hvor UFO'ernes besætninger menes at ville bibringe jordens mennesker et budskab, som er af afgørende betydning for mennesker, og som kan give svar på livets afgørende spørgsmål. Kontakten med rumvæsenerne, der inden for forskellige UFO-religioner kaldes fx "galaktiske mestre" eller "rumbrødre", kan foregå ved forskellige grader af nærkontakt eller ved kanalisering af deres budskaber, hvor et menneske (kontaktperson; på engelsk: contactee) tænkes at have særlige evner for at modtage sådanne budskaber og derefter viderebringer disse til sine omgivelser. Inden for megen New Age-inspireret religiøsitet opfattes UFO'erne ikke som fartøjer med besætninger, men som fx engle eller åndelige væsener, som kanaliserer budskaber eller på anden måder er til hjælp for mennesker.
Den religiøse ufologi adskiller sig fra den ikke-religiøse (sekulære) ved at give en samlet forklaringsmodel på fænomenet, hvor påstanden om kontakt ledsages af redegørelser for, hvorfor de fremmede er her, hvem de er, og hvorfra de kommer (hvem der har sendt dem). Igennem ufologiens historie er der en tendens til, at det religiøse og mytologiske er kommet til at spille en stadig større rolle. De tidlige UFO-observationer er blevet fortalt og genfortalt og koblet med andre, og religiøse strømninger fra New Age og teosofien er koblet på det ufologiske univers, således at der i dag fremstår en række religiøse ufologiske bevægelser, fx International Raelian Movement og Aetherius Society.
Den væsentligste kilde til den religiøse del af ufologien er den polskfødte George Adamski (1891-1965), hvis beretninger om sine møder med rumvæsenet Orthon og andre åndelige mestre i bøgerne "Flying Saucers Have Landed" (1953), "Inside the Spaceships" (1955) og "Flying Saucers Farewell" (1961) indvarslede dels den religiøse æra og dels den "trend" inden for religiøs ufologi, hvor der berettes om direkte kontakter med rumvæsener.
En del af ufologiens mytologiske gods er hentet i religiøse tolkninger af moderne naturvidenskabelige betragtninger af jordens ydmyge placering i forhold til det uendelige univers. Dette har bl.a. New Age'eren José Argüelles anvendt i sine mytologiske samtænkninger af mayareligion, teosofiske elementer som Det Store Hvide Broderskab og forestillinger om den nye tid. Ufologien udtrykker dermed ofte en teknologisering af ældre mytologi. Den kan på mange måder betegnes som en moderne, teknologisk "folklore".
Ufologien har igennem tiderne bidraget til underholdningsbranchen, hvor TV-serier som "X-files" har trukket på en lang række UFO-mytologiske elementer, fx sammensværgelsesteorierne med rod i det såkaldte Roswellmysterium fra 1947 og bortførelsesberetninger, hvor mennesker hævder at have været bortført til intergalaktiske scenarier, hvor de imod deres vilje er blevet en del af en større kosmisk plan. Science fiction spiller ligeledes her en rolle som inspiration.