Sanskrit "farve". Bruges om de fire overordnede sociale klasser, der er at finde i det hinduistiske system, og som igen er opdelt i et stort antal af kaster, de såkaldte jatier.

Varna er primært udsprunget af ideen om arbejdsdeling, hvor hver varna skulle arbejde for fællesskabets bedste. Således var det ideen, at man udfyldte den plads, som man eller familien nu engang var god til. Det forholder sig nemlig således, at varnatilhørsforholdet går i arv.

I Rigveda 10.90, kaldet Purusha-hymnen, legitimeres varna-systemet, hvis arbejdsområder og funktioner i samfundet korresponderer med det sted på kroppen, hvorfra de udspringer: Brahminerne, præsterne, kommer ud af Purushas hovede, kshatriyaerne, krigerne af hans overarme, vaishyaerne, handelsfolk og håndværkere, af hans lår, og shudraerne, tjenerne, af hans fødder. Det var først senere, at en femte gruppe blev føjet til varnasystemet, de såkaldte urørlige eller varnaløse, som i udgangspunktet var børn af blandede ægteskaber, og som derfor ikke kunne kunne passes ind i dette arveligt betingede system.

Mænd fra de tre første grupper bliver kaldt de dobbeltfødte, fordi de ifølge traditionen bør gennemgå upanayana-ceremonien, hvor de som en overgang fra barn til voksen får bundet den hellige tråd, der "binder" dem til den hinduistiske tradition. De anses derefter både at være født til verden og til religionen.