Sanskrit "vedaernes endeligt", "afslutning". Navnet på en af de mest indflydelsesrige af de seks klassiske filosofiske skoler inden for hinduisme. Navnet refererer sandsynligvis til, at her har man den endelige udlægning af vedaernes lære, dvs. inklusive de upanishader, som er tilknyttet vedaerne. Skolen er fra omkring vor tidsregnings begyndelse.
Vedanta bygger primært på læren fra upanishaderne om, at frelse opnås ved at erkende enheden mellem selvet, atman, og verdensaltet, brahman. Og mange af retningens filosofiske værker filosoferer over dette forhold. Dens hovedtekst er ud over upanishaderne Brahma-sutra eller Vedanta-sutra, der er skrevet af Badarayanas omkring den tid, da skolen begyndte. Teksten er primært en diskuterende syntese af upanishadernes synspunkter. Dvs. den forsøger systematisk at finde overensstemmelser i upanishaderne, bl.a. identiteten mellem verdensaltet og det personlige selv (brahman-atman), hvordan man opnår denne erkendelse og hvilke stadier af spirituel opstigen, man kommer igennem i denne proces.
Vedanta-filosofien har stadig stor indflydelse og danner grundlag for mange skoler og retninger i dag. Fx har den påvirket sikhreligionen og personer som Shankara, Ramanuja, Ramakrishna Kabir og Vivekananda (se evt. disse).