Sanskrit "viden". Udtrykket bruges inden for indisk filosofi om både eksakte videnskaber såsom medicin, matematik og geometri, og om den hellige religiøse viden som den fx kommer til udtryk i vedaerne. Her får udtrykket en betydning af at være den viden, der gennemskuer maya og den empiriske verdens bedrag og forgængelighed.