Sanskrit "Gennemtrængeren", "den der har forskellige former". En af de mest tilbedte guder i hinduisme i dag. Han optræder, som hans navn angiver, i forskellige former eller inkarnationer, der ifølge traditionen tæller ti i alt. Mest kendt er han som guden Krishna og guden Rama.
Vishnu er primært kendt for at være den gud, der opretholder dharma, dvs. verdensordenen, og han inkarnerer sig, når dharmaordenen er i fare. Det har han gjort i alt ni gange, og man venter, at han skal komme en tiende gang og indvarsle en ny tidsalder. Det er især i helligskrifterne Bhagavadgita, hvor han optræder som guden Krishna, i Ramayana, hvor han optræder som guden Rama, og i puranaerne, at Vishnu får den prestige, som vi kender i dag, hvor de fleste hinduer i Centralindien er såkaldte Vishnutilbedere (vaishnavaer). De ser også Vishnu som udgangspunktet for skabelsen af jorden. Ifølge mytologien ligger Vishnu på urhavet på slangen Sesha, og op af hans navle vokser en lotusblomst, i hvis krone skaberguden Brahma sidder.
Vishnu udgør en del af den hinduistiske treenighed (trimurti), der i fællesskab sørger for, at verden går sin gang.
Når han afbildes, er det ofte med fire hænder, hvor han i tre af dem ofte holder:
1. Hjulet eller en diskus (chakra) der symboliserer dharma, det roterende univers med skabelse og destruktion eller det universelle sind.
2. En konkylie (shanka) der frembringer den ultimative lyd og som symboliserer skabelsens oprindelse.
3. Et scepter (gada) der symboliserer autoritet og viden.
4. Den fjerde hånd er tom, men holdes frem oprejst i en håndstilling (mudra), der udtrykker beroligelse.
Vishnus hustru eller kvindelige sidestykke er Lakshmi (rigdommens gudinde), hans ridedyr er den mytologiske fugl Garuda, der bliver associeret med solen og solens stråler.