Et syn af noget der ligger ud over den normale menneskelige erfaringshorisont: Overnaturlige væsener, fortidige eller fremtidige hændelser, steder og begivenheder langt borte eller i det hinsides. Visioner kan også være billeder af symbolsk eller allegorisk karakter, der senere udlægges og fortolkes. JPS
AMERIKA: Hos nordamerikanske indianere, særlig algonkin og prærieindianere, indgår visioner ofte i initiation. Initianden forbereder sig ved faste og ved ophold i svedehytten og flakker om en tid på øde steder, indtil han i en vision møder et overnaturligt væsen, der fx lærer ham en kultisk sang eller ligefrem udvælger ham som fremtidig medicinmand eller shaman. Det væsen, han møder i visionen, bliver i reglen hans skytsånd. For de unge mænd, der skal optages i de voksne mænds rækker, er visionen et krav, der skal opfyldes, for at initiationen kan ske fyldest. Selv om visionen er en personlig oplevelse, undersøges, omstruktureres og forandres den efterfølgende til en historie, som socialt placerer den, der har fået visionen, fx som shaman, og som kan genfortælles og deles med resten af samfundet. GS
HELLENISME: Også i samlinger af trylleformler fra det hellenistiske Ægypten finder vi, hvad man kunne kalde tilrettelagte visioner. Flere af disse tekster indeholder formler, der skal fremsiges, og rituelle procedurer, der skal følges for at få en gud at se ansigt til ansigt. Der er formler til at kalde guden frem og formler til at sende ham bort igen, og en enkelt tekst tilråder, hvis guden gør mine til at forsvinde for tidligt, at sætte venstre fods hæl på hans højre fods storetå for at holde ham fast. I mødet med guden er der mulighed for at få svar på spørgsmål og opnå gudens beskyttelse og velsignelse for fremtiden.
Visioner indgår også i åbenbaringer af bredere religiøs betydning. Her kan de tjene til at kvalificere den, der har visionen, som talerør for den gud, der har vist sig for ham.
Men visioner kan også være hele verdensbilleder i bevægelse. I Poimandres, et af Hermesskrifterne, beretter forfatteren om et syn, hvori han ser verden blive til og elementerne skille sig ud fra hinanden i en vældig bevægelse; han ser urformen og selve det urprincip, der former verden, men selv ligger forud for det endeløses begyndelse. Alt dette udlægges for ham af Poimandres, ånden med uindskrænket magt.
ISLAM: I Koranen er der meget få hentydninger til visioner. Muhammad får sine åbenbaringer i ord, altså som auditioner. Dog refereres der i sure 53 til to visioner, og det hedder om Muhammad, at han ikke taler efter eget forgodtbefindende, men "han har virkelig set de vældigste af sin herres tegn."
JØDEDOM: Berømt er den gammeltestamentlige profet Esaias' skildring af sin kaldelse (Es. 6), hvor han ser Gud sidde på sin trone, omgivet af serafer, men også oplever, at en engel renser hans mund (til profetgerningen) med glødende kul.
KRISTENDOM: Også i Det Nye Testamentes sidste skrift, Johannes' Åbenbaring, spiller visioner en meget stor rolle. Her angår de de sidste tider, verdens undergang, og skønt de enkelte syner har en symbolsk-allegorisk karakter, formidler de også en plastisk fornemmelse af et verdensbillede i bevægelse. Som regel udlægges visionerne ikke.
I den kristne middelalder var visioner et fremtrædende emne i kunst og litteratur. Særlig berømte er Hildegard af Bingens (1098-1179) visioner. De vedrører forholdet mellem Gud og verden og forholdet mellem universet som makrokosmos og mennesket som mikrokosmos. I sine værker redegør hun detaljeret for synerne, der også er illustreret; de har en skematisk og symbolsk-allegorisk karakter, næsten som diagrammer over kosmologiske og teologiske sammenhænge, og der gives en udførlig teologisk tolkning af dem. JPS
TENRIKYO: En af Japans største nye religioner, Tenrikyo, bygger på de visioner og åbenbaringer af guden, kamien Tenri O no Mikoto (betyder "Fader-Moder-guden"), som bevægelsens grundlægger Nakayama Miki (1798-1887) oplevede fra 40-års-alderen. Visionerne havde oftest karakter af eskatologiske budskaber om den korrupte verdens snarlige undergang ledsaget af anvisninger om, hvordan rituel enhed med kamien (Fader-Moder-guden) kunne genskabe menneskets renhed. Mikis nedskrivninger af visionerne, ofte i verseform, samt andre guddommeligt inspirerede skrifter, blev grundlaget for Tenrikyo.