Waiwai er en ganske lille gruppe indianere, der lever på grænsen mellem Guyana, Surinam og Brasilien. Religionen var kendt for allerede 250 år siden og rummer mange af de træk, som findes hos indianerne i regnskovsområdet i Sydamerika.
Waiwaifolket lever primært af landbrug, kvindernes hoveddomæne. Når den dyrkede jord bliver udpint, brændes et stykke skov af til nye marker, mens de gamle marker igen gror til med træer (svedjeagerbrug). Mændene sørger for jagt og fiskeri. Den sociale struktur er matrilokal, dvs. at mændene ved ægteskab flytter ind hos kvinden og hendes familie.
Waiwaifolkets verdensopfattelse og identitet kommer til udtryk i konstruktionen af det store fælleshus, som rummer hele landsbyen. De har ikke noget tilhørsforhold til jorden, kun til en boligform, som kan genskabes andetsteds. Så længe der er skov at brænde af og jord til at skabe nye marker, kan waiwai rykke sig, hvis de presses af udefra kommende kræfter, som fx missionærer.
Fælleshuset afspejler verdens opdeling: Horisontalt er husets centrum, arnen, waiwaikvindernes område, dernæst kommer familiernes områder med plads til også mændene, som for de voksnes vedkommende kommer fra nabofolk, yderst er der hylder til hundene, som repræsenterer de fjerne folk: Umenneskelige og farlige. Vertikalt afspejler huset verdens 5 lag. Nederste lag er cikadelaget lige under jordoverfladen. Det næstnederste lag er menneskelaget svarende til husets væghøjde. Midterste lag er den nære himmel, der bebos af harmløse dyreånder og afdøde menneskers sjæle. Herover er næstøverste lag, den fjernere himmel, som er området for de farlige ånder, fx jaguarånder, solen og fuglene. Øverst er det mytiske urfolks, gribfolkets, niveau. Der er fri passage mellem menneskenes lag og laget umiddelbart over - og her, mellem det levende og ikke mere levende, genskabes livet. Det næstøverste lag, hvor de farlige ånder hører hjemme, kan kun shamanen håndtere, blandt andet ved at gøre disse ånder til sine hjælpeånder. Andre mennesker kan blive besat af disse stærke ånder, som også kan bortføre deres sjæl, så de dør. Her kan waiwai få hjælp af en shaman, når denne i trance udspørger sin hjælpeånd, fx jaguarånden eller ørneånden, om, hvordan han skal bringe sjælen tilbage til fælleshuset. Ørnen er den, der flyver så højt, at den kan se, hvad gribfolket har foretaget sig, så shamanen kan forsøge at sætte tingene på plads igen. Brugen af dyr som ørne, jaguarer, anacondaer viser, at det er mændenes jagt og fiskeri, der er betydningsgivende, ikke svedjeagerbruget.