Det sprog som før 2. Verdenskrig taltes af en stor del af nord- og østeuropæiske jøder (ashkenaziske jøder). Yiddish består af komponenter fra en række sprog, navnlig middelaldertysk og hebraisk, samt slaviske og i mindre grad bl.a. italienske og franske ord og vendinger.

Yiddish skrives med hebraiske bogstaver, og der eksisterede, sammen med talesproget, en skønlitterær kultur og adskillige aviser på yiddish i Europa og USA. Yiddish var dog også et kontroversielt sprog blandt jøder i Europa, idet nogle, bl.a. blandt de tidlige zionister, opfattede det som symbol på en ghettokultur i Europa, som de arbejdede for at afskaffe. I dag finder man ikke mange, som har yiddish som modersmål, men sproget har fået en genoplivning pga. øget interesse for den jødiske kultur og historie i Europa, navnlig Østeuropa.