Sammen med madhyamika en af de to vigtigste filosofiske skoler inden for mahayanabuddhisme hvis litteratur stammer fra 3-400 tallet e.v.t.
I yogacaras filosofi lægges der stor vægt på den indre ro (samadhi), der skal være til stede, før man kan opnå oplysning eller erkendelse af, at verden og de ting, der er i den, kun har eksistens i vores bevidsthed. Der beskrives i tilknytning hertil forskellige bevidsthedsplaner, hvor det eneste bevidsthedsplan, der er reelt, er det ultimative, hvor alting opløses. De andre bevidsthedsplaner kan for den mediterende synes ultimative, men er det ikke. Med samadhi som udgangspunkt vil man kunne gennemskue bevidsthedens kispus.
Yogacaraskolen fremstillede systematisk allerede eksisterende nøglebegreber inden for mahayanabuddhisme, som den gav sin egen idealistiske tolkninger til. Fx Buddhas tre legemer, trikaya, hans manifestationslegeme, hans frydslegeme og hans sandhedslegeme sammenstiller den med tre forskellige sandhedsniveauer: Den konventionelle sandhed, den undersøgte sandhed og den ultimative sandhed.
Yogacaraskolen påvirkede to forskellige retninger inden for mahayanabuddhisme. Henholdsvis en der tog udgangspunkt i skolens filosofi og idealisme, og en der tog udgangspunkt i dens fremstilling af meditationspraksis og mystik. Sidstnævnte finder man i den tibetanske buddhisme.