Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

yom kippur

Forsoningsdagen, den dag som inden for jødedommen afslutter bodsdagene efter nytåret (rosh hashana), hvor den enkelte ved bod, bøn og velgørenhed har haft mulighed for at opnå tilgivelse for synder og fejl begået i det forgangne år.

Yom kippur er for mange årets mest højtidelige helligdag, og der fastes hele døgnet.

Aftengudstjenesten i synagogen indledes med bønnen Kol Nidre, som også er blevet navnet på denne aften. Bønnen beder om, at løfter afgivet til Gud, men ikke indfriet, må blive tilgivet. Brudte løfter eller dårlig opførsel over for mennesker skal dog tilgives af mennesker. Derfor går troende jøder rundt til venner, bekendte, familie m.m. og beder om tilgivelse for eventuelle synder og dårlig opførsel.

Den efterfølgende dag holdes der gudstjeneste hele dagen, bl.a. med bøn, Tora-læsning og fælles syndsbekendelse. Gudstjenesten afsluttes med, at der blæses i vædderhornet (shofar), og efter gudstjenesten er det almindeligt at hilse hinanden med hilsnen "Næste år i Jerusalem".

Under yom kippur benyttes et hvidt forhæng for Tora-skabet, en hvid dug på forsangerens bord, og rabbineren og forsangeren (kantor) er klædt i hvidt. Desuden benytter en del mænd en hvid kalot. Den hvide farve symboliserer renhed, herunder ren samvittighed.